Corona krise, krig og måske et cyberangreb i morgen? Alt, der vedrører virksomhedernes ve og vel, skal tages alvorligt af bestyrelsen. Det sætter dem under pres i svære tider som dem, vi oplever netop nu, skriver Karina Goos, der arbejder i en række danske bestyrelser, i denne klumme.

I den hurtige tid, vi lever i, er der mange forskellige emner, som virksomheder og deres bestyrelser skal forholde sig til. Og disse emner fratager enormt meget tid, kraft og energi og har ofte intet at gøre med, hvorfor en virksomhedsejer på et tidspunkt overhoved startede virksomheden op.

Derudover har virksomhedsleder og -ejer, især i små og mellemstore virksomheder, ofte heller ikke de nødvendige kompetencer til at løse disse udfordringerne, for deres ekspertise ligger jo inden for industrien og den generelle videreudvikling af virksomheden.

Brug for indsigt og forskellighed

Jeg tror, vi må konstatere, at virksomheder mestrer disse yderligere udfordringer med mere eller mindre succes, og at dette har rejst berettigede spørgsmål blandt aktionærer og offentligheden om kvaliteten af virksomhedsledelse og især bestyrelser, når de bliver ramt af tidens turbulens.

Det bliver derfor vigtigere end nogensinde før for virksomhedsejere at kunne stole på en bestyrelse, der enten selv har ekspertviden eller har et stærkt netværk, de kan række ud til, således at udfordringerne kan løses bedst muligt til gavn for virksomheden.

Virksomheder har brug for bestyrelser, der er mere gennemsigtige, mere vidende, mere forskelligartede og mere dybt involverede i at udstikke den strategiske kurs for de virksomheder, de leder.

Jeg oplever, at en del ejerledere af små og mellemstore virksomheder er kritiske over for brugen af bestyrelser, fordi de mener, at det koster tid og er sjældent besværet værd. Men i sidste ende er det dig som leder, der i kraft af dit ejerskab, skal bestemme, hvem du vil inddrage i din bestyrelse. Det skal du drage nytte af, for der er store gevinster at opnå, hvis du bruger din bestyrelse optimalt. Det kan være det, der afgør, at du vinder i markedet og mestrer de yderligere udfordringer med succes.

Og det er afgørende at have en køreplan for, hvordan bestyrelser kan styre virksomheder gennem morgendagens udfordringer og sikre, at de trives til gavn for deres medarbejdere, aktionærer og samfundet som helhed.

De tre vigtigste kriterier for en succesfuld køreplan, som jeg har lært i mit arbejde som bestyrelsesmedlem i flere virksomheder, er:

  • Struktur
  • Viden & Kompetence
  • Engagement

Struktur

Få afdækket dine behov som ejerleder, og aftal en struktur med bestyrelsen om, hvordan I vil arbejde sammen. Du kan for eksempel arbejde med årshjulet, hvor hvert bestyrelsesmøde behandler specifikke fokusemner, og hvor du planlægger en separat dag til strategiudvikling også.

Formålet er, at bestyrelsen bruges til sparring og udpeger en ny strategisk retning, og ejerlederen får frigjort tid til at fokusere på drift. Derefter lægger bestyrelsen en handlingsplan og bringer de rigtige aktører i spil.

Og når de strategiske mål er opnået gentages processen. Det giver god mening på det tidspunkt at lave en bestyrelsesevaluering og eventuel foretage en udskiftning af kompetencer.

Viden & Kompetence

Vælg bestyrelsesmedlemmer med omhu og vurder, om de besidder de relevante kompetencer for din virksomheds aktuelle situation. Når du har besluttet dig for, hvilken kompetencer virksomheden har brug for her og nu, kan du lave et offentlig stillingsopslag. Du kan også få inspiration fra forskellige portaler, hvor professionelle bestyrelsesmedlemmer har uploadet deres CV.

Og husk: Kompetencebehov kan ændres og det er i orden at foretage eventuelle udskiftninger.

Engagement

I den tid, vi lever i, taler vi ofte om krise. Kriser kan også opstå internt – enten i virksomheden eller i den branche, man opererer i.

Det er vigtigt, at du kan stole på din bestyrelse, som tager arbejdshandskerne på og er tilgængelig for dig og din virksomhed, når det er påkrævet.

Jeg er overbevist om, at hvis du følger disse gode råd, at din virksomhed vil være godt rustet til fremtiden og at din bestyrelse skaber værdi der kan mærkes.

Views: 0